Vidneforklaring udskudt til i dag - ældre mand truet med at få klippet sin penis af

En ældre mand fra Borre på Møn skal i dag vidne i sagen om et voldsomt hjemmerøveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Du finder livebloggen nederst i artiklen.

Natten til søndag den 5. november brød to ukendte gerningsmænd ind hos en ældre mand i Borre på Møn, hvor de ifølge anklageskriftet i en omfattende hjemmerøversag truede med at klippe mandens penis af med en fåresaks.

Saksen blev klemt fast, og der kom tydelige mærker. Ifølge anklageskriftet blev manden også slået og sparket flere gange.

Den ældre mand blev desuden truet med sit eget jagtgevær, hvorefter han blev bundet med gaffatape og reb på hænderne og bundet fast til en seng. Herefter forlod hjemmerøverne mandens hjem med flere tyvekoster blandt andet en lyserød pengekasse, et antikt spejl og tre borgerkrigsmønter.

DE ER TILTALT I SAGEN

Senere fandt politiet under en ransagning hos den formodet hjemmerøverbande blandt andet et antikt spejl samt en støvsuge, der menes at stamme for et tidligere hjemmerøveri.

Vidneforklaring udskudt til i dag

Fredag vidner den ældre mand fra Borre ved Retten i Nykøbing Falster, han skulle have vidnet i sagen ved retsmødet torsdag, men hans vidneforklaring blev udskudt.

Vidneforklaringen sker som led i den omfattende hjemmerøversag, hvor en formodet hjemmerøverbande ifølge anklagemyndigheden har begået 26 hjemmerøverier på Sjælland og øerne.

Sagen kort

Seks personer er tiltalt i sagen. Fem af de tiltalte er en kroatisk familie, mens den sidste tiltalte i sagen er en 37-årig mand, der kender familien fra Kroatien.

Journalist Ida Laursen Brock liveblogger fra retten. Du finder livebloggen nederst i artiklen.

Hjemmerøverierne er hovedsageligt foregået på Sjælland, Møn, Lolland og Falster, men anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener også, at de seks tiltalte står bag hjemmerøverier i Jelling og Christiansfeld i det sydlige Jylland.

- Der er tale om rigtig mange forhold, og de er rigtig grove i sig selv. Det er en rigtig grov sag. Jeg har ikke kendskab til lignende sager, hvor der har været så mange forhold om hjemmerøverier. Det betyder ikke, at de ikke findes, men jeg har ikke haft dem, og jeg har heller ikke kendskab til dem, sagde Susanne Bluhm, anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Risikerer op til 12 års fængsel

Der er i alt 45 forhold i sagen, og mange af forholdene handler ikke alene om røveri af særlig grov beskaffenhed, som det hedder i anklageskriftet, men også frihedsberøvelse og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Strafferammen for røveri af særlig grov beskaffenhed er op til ti års fængsel. Strafferammen for frihedsberøvelse af den type, der fremgår af anklageskriftet, er 12 års fængsel, ligesom strafferammen for vold af særlig rå karakter har en strafferamme på seks års fængsel.

Der ventes at falde dom senest den 17. januar 2019. De tiltalte nægter sig skyldige.

Retssag mod formodet hjemmerøver-bande - dag 12

playliveblog