Vi bruger frugt og grønt som medicin

Æbler, pærer og kiwier er seerenes foretrukne måde at holde lungebetændelse, influenza og snotnæse væk på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et æble om dagen holder lægen fra døren, lover et gammelt dansk ordsprog. Og to ud af tre af seerne i Lev Livets sundhedspanel er helt enige. De bruger nemlig om ikke æbler, så i hvert fald frugt og grønt til at holde sygdom og anden elendighed fra døren.

Det viser den seneste undersøgelse, som vi har gennemført blandt seerene i Lev Livet-panelet.

Hver anden vasker desuden ofte hænder for med en god håndhygiejne at fremme sundheden.

Brug af håndsprit og vacciner mod influenza er derimod ikke så udbredt blandt seerne, viser undersøgelsen. Langt de fleste passer dog på sygdommen. Kun 21 procent siger ligeud, at de ikke tager forholdsregler for at holde sig raske.

Undersøgelsen viser samtidig, at mere end hver anden i år har klaret frisag overfor sygdomme. Ikke engang en forkølelse har plaget dem.

Alle seere af programmet - der bruger internettet - inviteres til at være en del af sundhedspanelet på Lev Livet, der sendes på TV2 Øst. Her modtager man omtrent hver uge en ny undersøgelse, der som regel vil blive brugt i et fremtidigt tv-program.

Du kan læse mere om Lev Livet-panelet  - og selv tilmelde dig – her.


Nyhedsoverblik