Vestmotorvejen er spærret vestgående retning ved Tuelsø-rasteplads tirsdag aften. Det melder Sydsjællands- og Lollands-Falsters Politi.
- Det er en personbil, der kommer kørende i vestgående retning og kører ind i midterrabatten, siger Jesper Lovmand, vagtchef ved Sydsjællands- og Lollands-Falsters Politi, til TV ØST.
Den store mængde regn kan have været med til at forårsage uheldet.
- Det er sket i forbindelse med en overhaling, hvor hun mister herredømmet formentlig på grund af aquaplaning, siger Jesper Lovmand.
Den kvindelige bilist kom kørende i vestgående-retning, men grudnet at dele er af autoværnet er fløjet over i østgående retning ved påkørslen, har man været nødt til at spærre sporene på motorvejen i begge retninger. Sporerne i østgående retningen er dog genåbnet.
Sporerne i vestgående retning forventes åbnet om 30 minutter.
Om der er sket nogen personskade vides ikke.
Opdatering: begge spor er igen åbnet.