Venstre lover bedre mobildækning til landdistrikter

Hvis Venstre vinder næste folketingsvalg, vil de afsætte 300 millioner kroner til bedre mobildækning i yderområderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Venstres nye IT-udspil vil sikre bedre dækning med både internet og mobil i yderområder. Derfor vil partiet skyde 300 millioner kroner ind i en national bredbåndsfond, hvis Venstre vinder næste folketingsvalg.

- Som Danmark udvikler sig, er man mere og mere afhængig af internet og anden teknologi - både når man skal besøge det offentlige, betale regninger eller slet og ret passe sit arbejde eller drive en virksomhed. Derfor må vi ikke koble landdistrikterne teknologisk af, hvis vi ønsker et samlet Danmark, siger Torsten Schack Pedersen, der er teleordfører for Venstre, i en pressemeddelelse. 

Det er meningen, at både private og virksomheder skal kunne søge et engangsbeløb fra fonden til at opsætte mobilmaster i de områder, hvor teleselskaberne ikke kan se en god forretning i at opsætte master.

Ifølge Venstre skal fonden sikre bedre internetforbindelse for 10.000 husstande. 


Nyhedsoverblik