Vejret driller på julens travleste rejsedag

Danskerne vil hjem på juleferie, og det kan ifølge Vejdirektoratet føre til langsom trafik omkring middagstid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Vi forventer, at der kommer rigtig, rigtig mange biler på vejene i dag. Det kan selvfølgelig føre til en langsom trafik især for trafikanter, der kører fra øst mod vest, siger hun.

Ifølge informationschef ved DSB Tony Bispeskov vil omkring 40.000 danskere i dag rejse med tog over Storebælt. Der er derfor indsat ekstra togvogne, for at sikre at danskerne kan komme hjem på juleferie.

Både Vejdirektoratet og DSB forventer, at der i tidsrummet fra klokken 11 til 13 vil være flest rejsende på tværs af landet.

Ud over risiko for kødannelse eller langsom trafik, skaber vejret også visse udfordringer. DMI melder om risiko for vindstød af stormstyrke i visse dele af Nordjylland og på Bornholm. Senere på dagen kan Sjælland, Lolland og Falster også blive ramt.

Vindfølsomme køretøjer frarådet at passere

 

- Det burde ikke give problemer i andre dele af landet, hvor vinden er mere mild, fortæller vagthavende ved DMI Anja Bodholt.

Gense indslaget fra fredag den 22. december. Dagen er en af de allerstørste rejsedage, når mange skal hjem til jul.

Selv om der ikke er varsel eller risiko ude for resten af landet, har vinden væltet et træ over togskinnerne mellem Nivå og Helsingør. Togdriften er indstillet på strækningen, og der er indsat togbusser i stedet.

På Vejlefjordbroen bliver vindfølsomme køretøjer frarådet at passere, og DSB holder skarpt øje med vejrets udvikling, fortæller Tony Bispeskov.

- Væltede træer kan ødelægge køreledninger. Vinden kan også betyde, at vi får et ryk ind fra bilister, der søger mod togene, fordi de ikke kan komme over broerne. Det har vi plads til, siger han.

Omkring middagstid rejser flest danskere på tværs af landet, men der vil være øget trafik indtil klokken 16, vurderer Vejdirektoratet.

Ifølge DMI stilner vinden af natten til søndag.

Gode råd til bilister i juletrafikken