Varsel om skybrud - Sådan beskytter du dit hjem

DMI varsler skybrud søndag aften og natten til mandag. Se her en række gode råd til, hvordan du forbereder dit hjem på uvejret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en god ide at forberede sig på det uvejr, der efter alt at dømme er på vej mod regionen.

Mange råd på listen skal alligevel gøres – så det kunne måske være en god ide at få det gjort, før regnen kommer.

1)    Sørg for, at alle døre og vinduer til huset er lukkede. Mange har af gode grunde haft vinduerne åbne i de varme sommernætter – men husk nu at få dem lukket, før det går løs søndag aften. Forsikringen dækker ikke vandskader, der opstår hvis man glemmer det.

2)    Gå en tur omkring huset og tjek ristene over afløb og kloaker. Sørg for, at de er rene, så vandet kan løbe væk.

3)    Rens tagrenderne, så vandet kan løbe frit når regnen kommer.

4)    Der kommer tit kraftige vindstød i forbindelse med tordenvejr. Sørg for at sikre de løse havemøbler, parasoller og lignende, der kan blæse væk i vinden.

5)    Har du betydningsfulde ting stående på gulvet i kælderen, så flyt dem væk fra gulvet. Så er de reddet, hvis der skulle komme vand i kælderen.

LÆS OGSÅ: DMI advarer om risiko for skybrud og kraftig torden

 


Nyhedsoverblik