Væk med papirbøvlet

Opgørelser, indberetninger, ansøgninger og dokumentation. Bjerge af papirarbejde i foreningerne skræmmer de frivillige væk. Men nu skal der luges ud i papirene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

SvømmeKlubben Syd fra Lolland-Falster er en af de foreninger, der drukner i papirarbejde.

- Vi har rigtig meget papirarbejde. Vi bruger faktisk 2/3 af vores tid på papirarbejde, siger bestyrelsesmedlem Heidi Wael.

Men nu skal der luges ud i bunken af papirarbejde. Det skal en brevkasse på kulturministeriets hjemmeside sørge for:

- Alle frivillige kan skrive til os, hvad de synes, der er overflødigt af det, de får smækket i hovedet og skal fylde ud. Man er jo ikke frivillig for at udfylde papirer, siger kulturminister Per Stig Møller (Kons.).

For DGI er det sød musik i ørene.

- Så kan det være, de frivillige får tid til at beskæftige sig med det, de brænder for, og udvikle deres forening, siger konsulent i DGI Storstrømmen Jørgen Olsen.


Nyhedsoverblik