Uvejr på vej - her kan skybrud ramme

Der er et voldsomt regnvejr på vej ind over landet. DMI varsler om risiko for kraftig regn og lokale skybrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er onsdag risiko for tordenbyger og lokale skybrud på store dele af Sjælland.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Varslet om skybrud glæder fra klokken 09.00 til klokken 21.00, og her kan der lokalt falde mere end 15 millimeter på 30 minutter.

- Det gælder for det meste af landet, med undtagelse af de sydlige og østligste egne, skriver DMI.

quote Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer

Danmarks Meteorologiske Institut

Især Nordvestsjælland, Midtsjælland og Sydvestsjælland kan risikere lokale skybrud.

Lige nu bevæger kølig og ustabil luft sig fra Skotland til Danmark, og meget tyder på at der kan dannes kraftige byger over Danmark til dels med torden og måske hagl.

Bygerne bevæger sig rimeligt hurtigt fra vest mod østnordøst, så selv om mange af bygerne vil opnå skybrudsstyrke, er det kun lokalt, at der måske vil kunne komme mere end 15 millimeter på 30 minutter.

Risiko for lynbrande

DMI advarer samtidig om, at den kraftige regn kan give oversvømmede kældre, vejbaner og viadukter.

- Store mængder vand påvirker trafikken, og der er risiko for strømafbrydelser, skriver de i varslet og tilføjer:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer. Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som for eksempel fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

img_3396.jpeg
Læs også
Populær jazzfestival ramt af dobbelt skybrud på en time
img_3396.jpeg
Læs også
Populær jazzfestival ramt af dobbelt skybrud på en time

DMI opfordrer samtidig til, at man tjekker tagrender, nedløbsrør og afløbsrister ved ens bolig, at man lukker døre og vinduer, og at man sætter hastigheden ned, hvis man rammer regnvejret, mens man kører.


Nyhedsoverblik