500 tilrejsende fans
Det var David mod Goliat, da Nordvest FC og Brøndby IF i går mødte hinanden i pokal-kampen i Holbæk.
Men for politiet i byen var der tale om en større operation, hvor også de ca. 500 tilrejsende Brøndbyfans skulle håndteres.
Lokalt tog politiets tid
Ud over et par anholdelser blandt de tilrejsende fans, så var det dog ikke de udenbys fodboldfans, der optog politiets tid.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Mellem 50 og 70 blandt den lokale ungdom blev nemlig så tydeligt provokerende overfor Brøndbys fans i den sidste del af kampen, at politiet valgte at mandsopdække gruppen.
Ingen større konfrontationer
De blev således fulgt tæt indtil de sidste Brøndby-fans havde forladt byen, oplyser politiet.
Operationen lykkedes dog uden, at det kom til større konfrontationer mellem de to klubber.
Kampen endte som bekendt 2-1 til Brøndby.