Unge flytter ikke tilbage til deres hjemstavn

Kommunernes Landsforening har tirsdag offentliggjort, hvor mange fra årgang '81, der er flyttet tilbage til hjemstavnen. Region Sjællands tal ser sløje ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunerne i TV ØSTs sendeområde får ikke de samme positive nyheder om hjemvendte bysbørn som resten af regionerne.

Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum har tirsdag offentliggjort en undersøgelse, hvor man har samlet statistikker om alle fraflyttede unge fra årgang 1981 og deres tilbagevenden til hjemstavnen.

Undersøgelsen tegner positive nyheder for flere yderkantskommuner, men for hovedparten i vores region ser det anderledes ud. Det er nemlig kun Odsherred Kommune, der med 15,1 % kan bryste sig af at ligge over landsgennemsnittet på 14,6 % for tilbageflyttere.

Resten af TV ØSTs sendeområde ligger i den nedre halvdel. Eksempelvis finder man Lolland Kommune på 94. pladsen af 98 kommuner. De oplever blot 9,0 % af årgang ’81, som vender tilbage.

De unge har jo ikke noget at vende tilbage til - Holger Schou Rasmussen (S)

Jobmuligheder er afgørende

Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), mener, at mangel på jobs og de forringede pendlerforhold er årsagen til den lave villighed for at flytte tilbage.

- De unge har jo ikke noget at vende tilbage til. Der er ikke nok arbejdspladser, fordi man har skåret ned på statslige arbejdspladser i udkantskommunerne, siger Holger Schou Rasmussen og mener, at infrastrukturen også spiller en rolle.

- Det er klart, at når der ikke er de nødvendige arbejdspladser i kommunen, så skal man se på muligheden for at pendle. Der ligger vi bare langt væk. Og med DSB’s nye køreplan forringer man forholdene endnu mere for de folk, der bor på Lolland.

Geografi og uddannelse spiller ind

Thorkild Ærø, direktør for Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, peger også på, at det er den geografiske placering i forhold til arbejde og uddannelse, der er en afgørende faktor for lysten til at vende hjem til rødderne.

- På listen kan man se, at de øverste alle er i kategorien oplandsbyer til steder, hvor man kan finde job. De nederste på listen ligger i nogle områder, hvor jobmulighederne er mere begrænsede, og afstanden til uddannelsesinstitutionerne er stor. Så der er klart en urbaniseringssammenhæng. Dem, der er tættest på de større byer, vinder i det her spil, for der kan man lettest få det til at hænge sammen, siger Thorkild Ærø til Momentum.

Odsherred får de unge hjem igen

Hvordan kan det så være, at Odsherred Kommune klarer sig så godt i forhold til resten af regionen? Det har borgmester Thomas Adelskov (S) dette bud på:

- Vi gør rigtig meget for ungdoms- og børnemiljøet. Eksempelvis har vi satset på ungdomshuse, og vi har en decentral skolestruktur, så der er mange skoler og institutioner fordelt i hele kommunen. Det tror jeg betyder meget for dem, der overvejer at flytte tilbage, siger han.

Derudover peger han også på, at der en stærk fælleskabsfølelse gennem foreningslivet, hvilket er det, der får folk til at overveje at vende tilbage.

Grunden til, at Momentum har valgt at fokusere på netop årgangen 1981, er, at man har vurderet, det er i 33-års alderen, folk er klar til at flytte hjem. Primært, fordi man er mest fleksibel efter endt uddannelse, og man har fået børn.

Kort over andel fraflyttere i 1981-årgangen, der er flyttet tilbage per 1. januar 2015, og placeringen på listen over dem med højste andel på landsplan.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik