Undgå ondt i ryggen efter havearbejde

Forårssæsonen er højsæson for havearbejde – og i dagene derefter for ondt i ryggen. Se de gode råd, så du kan undgå problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når foråret viser sig fra sin bedste side, kribler det i mange menneskers grønne fingre for at komme i gang med havearbejdet. Havearbejde er godt for krop og sjæl - hvis man gør det med omtanke for kroppen.

Mange kaster sig dog så hurtigt ud i det, at de glemmer at passe på, og det fører ofte til rygsmerter.

Havearbejde er nemlig hårdt slid - især hvis man ikke har været aktiv i haven i lang tid.

Gigtforeningen sætter i 2012 og 2013 fokus på ondt i ryggen og har udarbejdet en række gode råd til, hvordan du kan komme rygsmerterne i forkøbet, hvis du har planer om at kaste dig ud i havearbejdet. 

Det er vigtigt, at du er opmærksom på at forberede kroppen til havearbejdet - særligt ved at styrke ryg og skuldre på forhånd og ikke mindst ved at skåne ryg og skuldre under selve havearbejdet. Tænk på, at du laver mange bevægelser, som kroppen ikke er vant til.

Her er de gode råd til rygvenligt havearbejde:

• Varm op, inden du går i gang, f.eks. med en gåtur.

• Start stille og roligt op. Begynd med det lette havearbejde.

• Husk, du behøver ikke nå det hele på én dag.

• Varier arbejdet. Skift mellem det tunge og lette arbejde og skift arbejdsstilling.

• Hold pauser. Sæt evt. et ur til.

• Undgå at bøje dig forover, når du skal luge, grave og løfte. Bøj i stedet ned i knæene, så du skåner lænden.

• Hold ryggen rank. Især når du skal løfte ting og køre rundt med trillebøren.

• Undgå vrid i ryggen. Næsen skal pege samme vej som fødderne.

• Tag varmt tøj på, der dækker hele ryggen.

• Stop med det samme, hvis du får ondt.

Du kan også se de gode råd fra Lev Livets programmer om rygproblemer.

Dem kan du finde he
r.


Nyhedsoverblik