En erfaren krydderiforhandler har ulovligt oplagret i alt 93 tons blandede krydderier på et østsjællandsk gods. Det enorme bjerg af blandede krydderier er oplagret uhygiejnisk, oplyser Fødevarestyrelsens Rejsehold.
Da kontrollanterne undersøgte laden med krydderilageret viste det sig, at der lå døde mus samt ekskrementer fra både mus og rotter i lokalet og på flere af kasserne med krydderier.
Lokalet på godset var lejet af krydderiforhandleren. Og det var en anonym henvendelse, der afslørede uhumskhederne.
Fødevarekontrollens Rejsehold har nu varslet bøder og beslaglagt varerne, indtil virksomheden har dokumenteret om krydderierne, uden risiko for forbrugerne, kan sælges.
Alternativt vil krydderiforhandleren blive pålagt at destruere varerne.