Uhæderlige hundehandlere skal have sværere vilkår

Reglerne for kenneldrift skal strammes op. Sådan lyder meldingen fra et politisk flertal på Christiansborg. Socialdemokraterne foreslår smiley-ordning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskere på jagt efter ny hund skal have bedre mulighed for at vælge kennel. Det mener et politisk flertal, som vil have strammet op på reglerne for kenneldrift. Det skriver DR Sjælland.

Står det til Socialdemokraterne, skal der indføres "smiley-ordning".

- Man erhverver sig et bestemt mærke, og så er der et passende tilsyn, som sikrer købere og andre borgere, at her er ordentlig dyrevelfærd, og her kan man roligt købe sin nye familiehund, foreslår Socialdemokraternes dyrevelfærdsordfører Orla Hav.

I gabestok
Forslaget møder massiv opbakning fra hundeejernes forening, Dansk Kennel Klub.

- Dem, der rent faktisk overtræder loven bør, om man så må sige, komme i gabestok, mener Vibeke Knudsen, Dansk Kennel Klub.

De partier, som på nuværende tidspunkt har meldt deres opbakning til en regelstramning, er: Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre.

 


Nyhedsoverblik