Ugen begynder mild og blæsende og slutter kold

Ugen begynder med op til ni graders varme. Men torsdag kommer der flere lavtryk, som kan give sne, spår DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vinterferien er for de flestes vedkommende forbi. Men det vinterlige vejr vender tilbage sidst på ugen.

Sådan lyder prognosen for den kommende uges vejr fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Ugen begynder ret mild og blæsende, og så trækker det op sidst på ugen, hvor der kan blive mulighed for enkelte snebyger og nattefrost, siger vagthavende meteorolog ved DMI Trine Pedersen tidligt mandag morgen.

Mandag kan vi forvente en jævn til hård vind og op til kuling især ved kysterne. Ellers bliver det skyet og kommer til at småregne.

- Men det bliver altså meget mildt med mellem fem og otte grader. I det jyske måske op til ni grader, siger Trine Pedersen.

Risiko for vindstød af stormstyrke

Natten til tirsdag er der risiko for, at der kan komme vindstød af stormstyrke oppe ved Jammerbugten nord for Limfjorden.

Til gengæld klarer det lidt op i løbet af natten, således at det milde vejr fortsætter tirsdag.

- Det bliver måske en smule køligere. Dog holder det tørt, og så bliver der måske også perioder med mulighed for at se solen, siger hun. 

Læs også
Her er regionens flotteste vinterfoto
Læs også
Her er regionens flotteste vinterfoto

Onsdag kommer der et nyt frontsystem ind vest fra, så dagen bliver regnfuld og blæsende. Især hen under aftenen, når regnen har passeret.

- Så ser det ud, som om at vi igen får en frisk til hård vind, og hele landet risikerer at få vindstød af stormstyrke, siger Trine Pedersen.

 Der kan falde sne i den sydlige del af landet

Herefter begynder prognoserne at se noget usikre ud, hvorfor man er nødt til at træde varsomt, understreger meteorologen.

- Vi får masser af lavtryk ind, men timingen og banerne svinger stadig utrolig meget, når vi når hen mod slutningen af ugen. Men i øjeblikket ser det ud, som om at et lavtryk torsdag trækker kulde med sig ned fra nord, siger hun.

- Det betyder, at især den sydlige del af landet kan få nogle snebyger torsdag aften. Dermed kan vi også få noget nattefrost sidst på ugen, tilføjer hun.


Nyhedsoverblik