Nu bliver der færre af de gamle blå togsæt - de såkaldte kreaturvogne - på Sydbanen. DSB har nemlig fået fingrene i tre af hurtige spidssnudede tyske toge, som skal erstatte de udskælte blå vogne. Det skriver Folketidende.
De tre nye tog vil rulle på skinnerne allerede inden jul.
- Samtidig indsætter vi også endnu flere helt nye dobbeltdækkervogne. Så de gamle blå vogne vil snart være et særsyn på Sydbanen, fortæller Martin Sun Larsen.
De tre tog er kommet i overskud i Tyskland. Den strækning, de kørte på, er nemlig blevet elektrificeret.