TV2 overvejer også at flytte nyhederne

DR har haft så stor succes med at skubbe TV Avisen, at TV2 nu også sender sine nyhedsudsendelser i spil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Overvejer at flytte Nyhederne

Det har været så tilpas stor en succes for DR at flytte TV Avisen fra klokken 21.00 til 21.30, at TV2 nu også overvejer at ændre sendetiderne for Nyhederne klokken 19.00 og 22.00.

Det bekræfter TV2's nyhedsdirektør Michael Dyrby overfor Mediawatch.

- Vi bliver nødt til at kigge på, om vi skal ændre scheduleringen, men det er ikke noget, man lige beslutter på et par måneder.

- Alt er i spil i TV2's programflade, og der er ingen hellige køer, når det gælder Nyhedernes sendetider, men det må vi analysere grundigt på først, siger Michael Dyrby til Mediawatch.

Flytning af TV Avisen givere flere seere

TV Avisens flytning har betydet, at DR i de seneste målinger har sat sig tungt på seerne i løbet af aftenen.

Der er med flytningen kommet en halv time ekstra i den såkaldte primetime, som kan bruges på fakta-, underholdnings- og aktualitetsprægede programmer. Og det har altså højnet DR's seer-ratings.

Politiken har tidligere skrevet, at DR Medieforskning har opgjort DR's seerandel til 31 procent i fra klokken 20.00 til 22.30, siden TV Avisen fik ny sendetid. Tal fra TNS Gallup viser, at TV 2 i samme periode havde 20,8 procent af seerne.

I første halvår af 2012 havde DR en seerandel på 24,5 procent i primetime, mens TV2 blev set af 25,6 procent af seerne.

TV2 vil have flest nyhedsseere

- Vores ambition er stadig at være dem, der er til stede døgnet rundt og dækker nyhedsstrømmen, siger Michael Dyrby til Mediawatch.

- Selvom TV Avisen 21.30 er gået frem, og 22'eren på TV 2 er gået tilbage, så er TV 2's kanaler stadig det sted, hvor 70 procent af nyhedsseningen foregår, siger Michael Dyrby.

      /ritzau/


Nyhedsoverblik