TV ØST leder efter (dine?) gør-det-selv-opgaver

Hvis du fx mangler en skillevæg, skal have lagt et trægulv eller have sat loft op, leder vært Katja Kafling efter dig. Du kan melde dig og få hjælp på tv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Optagelserne til TV ØSTs nye gør-det-selv-program "Hovedet på sømmet" er i fuld gang - og det går over stok og sten. Programmet får nemlig premiere d. 1. januar 2015.

Nu mangler tv-holdet nogle helt særlige opgaver til programmet, hvor tømrer og snedker Michael Thage fra CELF kommer ud sammen med vært Katja Kafling og udfører opgaverne.

Vi leder efter dig, hvis du står med én af disse opgaver:

  • Opsætning af en skillevæg, der deler et rum i to, evt. med en dør i
  • Opsætning af et loft
  • Lægning af et rigtigt trægulv (inkl. isolering, der er IKKE tale om et klik-gulv, men om et mindre trægulv).
  • "Køkken-make-over", dvs et køkken der fx mangler nye låger og bordplade
  • Restaurering af en gammeldags vinduesramme (et-lag-glas) i et bevaringsværdigt hus, fx et byhus. 

SÅDAN GØR DU:

Send vært Katja Kafling en mail på kaka@tveast.dk og skriv, hvilken en af opgaverne det drejer sig om.

VIGTIGT: Medsend et eller to vellignende fotos af opgaven.

Vær opmærksom på, at håndværkerhjælpen er gratis, men at du selv betaler materialerne. Katja glæder sig til at høre fra dig.

 

 


Nyhedsoverblik