TV ØST lancerer ny begivenhedskalender

Tirsdag lancerer TV ØST en ny begivenhedskalender på nettet. Den hedder Guiden, og her kan brugerne selv tilføje alverdens arrangementer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er godt nyt til alle, som gerne vil inspireres til gode oplevelser her i landsdelen. Tirsdag lancererer TV ØST nemlig en helt særlig kalender med navnet: "Guiden - oplevelser nær dig. "

Guiden er TV ØSTs nye begivenhedskalender på nettet med indhold skabt af  brugerne. 

- Vi synes, der manglede et samlet sted på nettet, der leverer overskuelig inspiration til de mange aktiviteter og arrangementer her i regionen, siger journalist Sara Otte, der er tovholder på projektet.

Alle kan tilføje arrangementer

Guiden skal være brugernes kalender. Det vil sige, at alle helt gratis kan uploade sit arrangement.  Men det betyder også, at Guiden er skabt i samarbejde med brugerne.

Det fortæller webudvikler Lars Nielsen, der de sidste par uger løbende har været i dialog med medlemmer af ØSTHOLDET, TV ØSTs faste korps af seerambassadører. Medlemmerne har nemlig været med til at teste det nye site.

- De har været gode til at oprette en masse godt indhold, og de har givet god og konstruktiv feedback, som gør, at vi nu står med en bedre og mere brugervenlig kalender, siger Lars Nielsen.

Tættere på brugerne

Målet med Guiden er, at den skal være førstevalg, når folk søger inspiration til arrangementer i regionen. Desuden skal den gøre det nemmere for foreninger og arrangører at nå bredt ud med sin begivenhed.

- Det er meget vigtigt for os, at det er en kalender, som rent faktisk bliver brugt. Derfor udvikler vi løbende produktet i samarbejde med brugerne. Det jo er dem, der ved bedst, siger Sara Otte. 

Se den nye kalender her.


Nyhedsoverblik