Tusindvis af ulovlige våben afleveret

Det vælter ind med pistoler og rifler på politistationer rundt om i landet, der i snart en måned har givet frit lejde til at indlevere ulovlige våben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver dag i juni er der i gennemsnit indleveret over 167 skydevåben på politistationer rundt om i landet, viser en opgørelse fra Rigspolitiet.

Siden 1. juni, hvor der blev givet frit lejde for indlevering af våben, har politikredsene registreret 4359 skydevåben. Der er tale om alt fra revolvere til automatrifler.

Der er også indleveret et let maskingevær.

Ingen stilles til ansvar for at besidde de mange våben. Formålet er at få våbnene væk fra offentligheden og dermed også forhindre, at kriminelle vil kunne gøre brug af dem.

Frem til lørdag den 1. juli kan man straffrit - og anonymt - aflevere ulovlige våben i alle politikredse.


Nyhedsoverblik