Tusinder af forældre demonstrerer: Vores børn bliver nedprioriteret

Lørdag er tusindvis af forældre på gaden for at kræve flere pædagoger i daginstitutionerne. Lige nu demonstreres der i hele landet - og i syv byer her i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvor er der en voksen?

Dét spørgsmål stiller mange forældre sig, når de afleverer deres børn i vuggestuer og børnehaver, og nu har de fået nok.

Forældre demontrer lige nu over forholdene i institutionerne i 59 forskellige byer i landet. I vores område er der demonstrationer i Holbæk, Nykøbing Falster, Næstved, Ringsted, Kalundborg, Slagelse og Sorø.

På Sorø Torv er en masse børn og forældre samlet for at demonstrere. 

Se video fra Næstved her. Artiklen fortsætter under videoen.

 

En af de fremødte er Line Sønderskov, som har arrangeret dagens demonstration.

- Vi vil sige nej til de her uanstændige forhold, vi tilbyder vores børn. Vi oplever ligesom mange andre byer, at børn bliver nedprioriteret. Og det vil vi ikke finde os i mere, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Pernille Damborg - TV ØST

Line Sønderskov har tre børn, der går i institioner i Sorø Kommune.

- Jeg ser pædagoger stå alene med 12 vuggestuebørn. Så de normeringer, som politikerne henviser til i Danmarks Statistik, holder ingen steder, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Pernille Damborg - TV ØST

Line Sønderskov, som er arrangøren bag dagens demonstration, har et klart mål med begivenheden:

- Vi vil råbe Christiansborg op! Det skal ikke være op til kommunerne selv at bestemme, hvor mange penge, der skal bruges på børnene, og hvor mange pædagoger, der skal være til børnene. Børnene skal have det lige godt, om de bor i København, Sorø eller Sønderjylland.

Tror du, det virker, at I står her i dag?

- Ja, det tror jeg, og det håber jeg på. Vi bliver ved, og vi bliver ved til den bitre ende.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Pernille Damborg - TV ØST

En af de andre fremmødte til dagens demonstration er Tue, der selv er far, og som holder tale lørdag middag. 

Artiklen fortsætter under billedet.

En far holder tale.
En far holder tale. Foto: Pernille Damborg - TV ØST

Også i Næstved er børn og forældre samlet på Munkebakken.

 
 

 

 
  Foto: Pernille Damborg - TV ØST

I Nykøbing Falster var hundredvis af børn og forældre også stimlet sammen for at vise deres utilfredshed med forholdende i daginstitutioner.

 
 
 
 
 
 

Nyhedsoverblik