Trods deadline: Hjertepatienter skal stadig til Riget

Politikerne og Sundhedsstyrelsen er stadig ikke nået til enighed om, at patienter med akutte blodpropper i hjertet kan behandles på Roskilde sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

1. november burde være skæringsdagen, hvor Roskilde Sygehus i samarbejde med Rigshospitalet kunne begynde at tage sig af folk med store, akutte blodpropper i hjertet.
 
Men der er fortsat bump på vejen.
 
- Det bliver ikke 1. november, som vi havde regnet med, erkender Jens Stenbæk (V), regionsrådsformand i Region Sjælland. Det skriver DAGBLADET Roskilde.
 
Region Sjælland og Region Hovedstaden er enige om, at de to sygehuse skal indgå et samarbejde.
 
Det skal lade Roskilde Sygehus gradvist udvide den eksisterende behandling af cirka 1.000 årlige patienter med mindre blodpropper i hjertet til at omfatte mere komplekse tilfælde og folk, der får en stor blodprop i hjertet, mens de allerede er indlagt på en anden afdeling på sygehuset.
 
Men Sundhedstyrelsen gik i rette med både Sophie Hæstorp Andersen (S) og Jens Stenbæk (S), da de to regionsrådsformænd i slutningen af september oplyste, at de havde indgået en aftale med styrelsen.
 
Jens Stenbæk oplyser, at der nu er positiv dialog mellem Sundhedsstyrelsen og de to regioner.


Nyhedsoverblik