Transportudvalg ærgrer sig over langsommere tog: - Men politisk kan vi jo ikke trylle

Togene på Ringsted-Femern-banen bliver langsommere, end planlagt. Flere medlemmer af Folketingets transportudvalg vil dog hellere have tog til tiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

57 minutter fra København til Nykøbing Falster.

Det var rejsetiden, som udbygningen af strækningen mellem København og Rødbyhavn skulle bane vejen for.

Men det bliver ikke virkelighed alligevel. Heller ikke de 34 minutter fra København til Næstved, som var blevet meldt officielt ud.

Det møder undren og ærgrelse hos medlemmerne af Folketingets transportudvalg.

quote Politisk kan vi jo ikke trylle. Vi kan ikke få vand til at løbe opad

Kristian Pihl-Lorentzen (V), medlem af transportudvalget

- Jeg kan ikke forstå, at der er tal, der siger det, når jeg har et ministersvar, der siger noget andet, siger Lennart Damsbo-Andersen (S), medlem af Folketingets transportudvalg til TV ØST.

60 eller 70 minutter gør ingen forskel

Flere af medlemmerne er dog enige om, at rejsetiden ikke er det vigtigste.

- Det kan godt ærgre mig, at vi som politikere er blevet stillet noget andet i udsigt, men jeg foretrækker trods alt at få sandheden at vide, og at det ikke kan lade sig gøre alligevel, så er det ærlig snak, siger Kristian Pihl-Lorentzen (V).

Tog på station
Læs også
Trods millardinvestering:
Togene bliver langsommere end lovet
Tog på station
Læs også
Trods millardinvestering:
Togene bliver langsommere end lovet

Det er Dansk Folkepartis Kim Christiansen enig i.

- Om det er 60 eller 70 minutter, det tager, det gør ikke Dansk Folkeparti noget. Det vigtige er, at togene går til tiden. Det er det, pendlerne vil have, siger Kim Christiansen (DF), næstformand for transportudvalget.

Lennart Damsbo-Andersen mener dog, at det er værd at have in mente, at rejsetiden ikke er markant forlænget.

- Det er en væsentlig forbedring, for det er 35 minutter hurtigere end den køretid, vi har i dag fra Nykøbing, siger han.

Banedanmark gør, hvad de kan

Den længere rejsetid end først antaget møder kritik hos borgmestre på strækningen. For i og med de blev stillet den nye rejsetid i udsigt, har de brugt den aktivt for at markedsføre deres respektive byer.

- Man bør holde fast i den plan, man havde fra starten, det er vigtigt både for pendlerne, men også for væksten og udviklingen, som det her projekt netop er sat i søen for at løse, siger John Brædder (Guldborgsundlisten), der er borgmester i Guldborgsund.

- Det vil få store konsekvenser i forhold til fremtidig bosætning, og der er da også nogle, der måske havde overvejet at flytte til Næstved, som vil blive afskrækket af togtiderne og i stedet vil holde sig til byerne lidt uden for København, siger Næstved Kommunes borgmester, Carsten Rasmussen (S).

Borgmestre
Læs også
Borgmestre revser langsommere togtider
Borgmestre
Læs også
Borgmestre revser langsommere togtider

Men det optager ikke politikerne i transportudvalget. 

- Det tror jeg godt, folk kan leve med. Hvis man ser et problem i, at det tager nogle minutter mere, så er det, fordi man vil finde hår i suppen, siger Kim Christiansen fra (DF).

- Jeg er overbevist om, at Banedanmark har gjort, hvad de kunne, og hvis de melder ud, at det er det, de kan præstere, så er det sådan, det er. Vi kan jo ikke trylle, siger Kristian Pihl-Lorentzen (V).

Kan ikke trylle

Mens Lennart Damsbo-Andersen (S) ønsker at spørge transportministeren til de ændrede togtider og baggrunden for dem, så mener Kristian Pihl-Lorentzen (V) ikke, at der umiddelbart er mere at gøre i den sag.

- Vi har ikke fået en orientering om det her direkte. Det er noget, vi kan spørge ind til på næste møde. Men politisk kan vi jo ikke trylle. Vi kan ikke få vand til at løbe opad. Og hvis man forsøger at presse DSB til, at det kan lade sig gøre på den rejsetid, så går togene ikke til tiden, og det er endnu værre, siger Kristian Pihl-Lorentzen (V).

Udbygningen af jernbanenettet på strækningen er et omfattende anlægsprojekt i milliardklassen. 

Tony Bispeskov
Læs også
DSB om ændrede togtider: - Vores tog skal stadig standse undervejs
Tony Bispeskov
Læs også
DSB om ændrede togtider: - Vores tog skal stadig standse undervejs

Nyhedsoverblik