Trafikuheld skaber kilometerlang kø på Sydmotorvejen midt i myldretiden

Et trafikuheld på Sydmotorvejen i nordgående retning ved Herfølge skaber lige nu en kilometerlang kø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et trafikuheld på Sydmotorvejen i nordgående retning skaber lige nu kilometerlange køer ved Herfølge.

Det oplyser Martin Bjerregaard ved Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- To biler er stødt sammen, og en er kommet til skade, fortæller Martin Bjerregaard og tilføjer:

- Vi har sendt to ambulancer derud, men der er ingen meldinger om alvorlige personskader.

Politiet har også sendt patruljevogne ud til stedet for at regulere trafikken.

 - Folk, der kommer sydfra, bør nok finde en alternativ rute, og det kunne eksempelvis være rute 151 Vordingborgvej, siger Martin Bjerregaard.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om tilstanden på de implicerede.

På samme strækningen var der tidligere på dagen, omkring klokken 05.43, ligeledes et trafikuheld. Det var omkring Lellinge, hvor fire biler stødte sammen i et harmonikasammenstød.

Ingen kom til skade, men det skabet en del kø på motorvejen.

 


Nyhedsoverblik