Træn under vand

Når en sportsskade eller dårlig ryg holder dig tilbage fra at træne, så prøv at rykke træningen over i svømmehallen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faktisk er det lige stedet for dig, der er sportsskadet, overvægtig eller utrænet. Derfor inspirerer Birgitte Nymann denne uge deltagerne til at træne under vand. Selv Henrik, der har en skadet fod, kan være med her.

- Når man går ned i vandet, så vejer man kun 10 procent af, hvad man gør over vand.  Derfor kan man simpelt hen blive ved længere, uden at skaden gør væsen af sig, og man får ikke de samme stød op gennem kroppen, som man gør ved f.eks. løb, siger Birgitte Nymann.

Og du behøver ikke at være Speedy Gonzales udi crawl for at kunne begå dig i svømmehallen. De gode svømmere formår at ligge vandret i vandet, og kommer derfor hurtigere frem. Men selvom din svømmeteknik er dårlig, og du måske står lodret i vandet som en giraf i vandet, så vil dit energiforbrug være mindst lige så højt. 

- Man får ikke de samme stød op gennem kroppen ved svømning.

Se med tirsdag klokken 19.45, når Birgitte Nymann introducerer deltagerne for redskaber som aqua-joggers og vand-vægte. Redskaber, som du kan låne i de fleste svømmehaller. Medlemmer af Klub Lev Livet har også mulighed for at få rabat på en aquajogger. Meld dig gratis ind i klubben her.


Nyhedsoverblik