Totalforbud mod alkoholreklamer i medier

Der skal indføres forbud mod kommerciel reklame for alkohol i alle medier i Danmark. Sådan lyder meldingen fra regeringens forebyggelseskommission.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Reklamer for Tuborg, Somersby og Gammel Dansk skal forbydes helt og holdent i alle medier herhjemme. Det er beskeden fra den forebyggelseskommission, som regeringen har nedsat.

Kommissionen fremhæver, at en række nyere studier peger på, at der er en sammenhæng imellem mediernes eksponering af alkoholreklamer og et øget alkoholforbrug. Derfor anbefaler kommissionen et totalforbud mod alkoholreklamer i for eksempel blade, tv, radio og film.

Forebyggelseskommissionen har til opgave at anbefale en række tiltag, der skal få danskerne til at leve længere. Målet er, at middellevetiden skal hæves med tre år, danskerne skal have flere gode leveår, og uligheden omkring sundhed skal brydes. Og her vil kommissionen blandt andet benytte et forbud mod alkoholreklamer som tiltag.

Ifølge kommissionen sender et forbud mod alkoholreklamer et klart signal, der vil være med til at ændre normerne omkring alkohol herhjemme.

 

/ritzau/


Nyhedsoverblik