Tølløsebanen er reddet: Nu spares der på bussen

Det er buspassagererne, der kommer til at betale for, at Tølløsebanen i går blev reddet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går var det glæde over Tølløsebanens redning. I dag er konsekvenserne af redningen kommet frem i lyset. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

For at have råd til at Tølløsebanen fortsat kan køre i de næste to år, ser Region Sjælland sig nødsaget til at spare på busruterne, hvor der vil blive nedlagt eller justeret kraftigt på en række afgange.

Det er særligt ruterne mellem Ringsted-Køge, Slagelse-Holbæk, Slagelse-Svinninge og Næstved-Dianalund, der skal betale regningen for Tølløsebanens overlevelse.

- Det kommer til at betyde serviceforringelser for nogle. Det er ikke nogen sjov situation at stå i, men vi bliver nødt til at finde pengene, siger regionsrådspolitiker Peter Jacobsen (DF), formand for Trafik, Klima og Ressourcer, til DAGBLADET.  


Nyhedsoverblik