Togtrafikken på Sjælland og Falster er lammet

​En fejl betyder, togene på Sjælland og Falster er holder stille. Det oplyser DSB.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange tog på Sjælland og Falster holder stille. Det skyldes fejl på et fjernstyringsanlæg ved Kalvebod i København, der styrer signalerne på det meste af trafikken på Sjælland.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

De eneste strækninger der kører er mellem København og Korsør og København og Næstved, det oplyser DSB.

Teknikere arbejder på sagen, men DSB ved endnu ikke, hvornår togene igen kan køre.

- Vi har teknikere på stedet, og arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, så der igen kan køre tog på Sjælland. På nuværende tidspunkt har vi ingen prognose for, hvornår fejlen er rettet, men vi melder ud, så snart det er muligt, siger Søren Boysen, teknisk direktør i Banedanmark.

Mens fejlen bliver udbedret køres passagertog på Sjælland til nærmeste perron. S-togsnettet i København er ikke ramt af fejlen.

Hold dig opdateret her, på Rejseplanen eller på www.dsb.dk


Nyhedsoverblik