Togproblemer kan give dig penge tilbage

Blev du mere end en halv time forsinket på grund af tog-problemerne i morges, så kan du få en del af billettens pris tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan være et kontant plaster på såret i udsigt, hvis du var en af de mange pendlere, der i morges blev ramt af DSBs forsinkelser og aflysninger, der skyldes et sporskifteproblem på Ringsted Station.

Hvor mange penge du får tilbage afhænger af, hvor meget du blev forsinket – men det er normalt maksimalt hele billettens pris, der er tale om, oplyser DSB.

Refusion efter forsinkelse

Blev du forsinket en halv time, så kan du få 25 procent tilbage. En time s forsinkelse svarer til halvdelen af billettens pris, halvanden time 75 procent og 2 timer svarer til en fuld refusion.

Det gælder, hvis du har købt en billet, en SMS-billet eller rejser med rejsekortet.

Har du periodekort eller uddannelseskort eller lignende ordninger, så skal du være tilmeldt pendler-refusionsordningen på forhånd. Til gengæld kommer refusionen automatisk, hvis der er problemer på strækningen.

Læs mere:


Nyhedsoverblik