Togpassagerer udsættes for færre farlige partikler

De rejsende på tre lokalbaner bliver udsat for færre farlige partikler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver gradvist mindre sundhedsskadeligt at være pendler eller togpassager på Nordvestbanen, Sydbanen og Kystbanen.

DSB er gået i gang med at udskifte brændstofdyser og cylinderenheder på de aldrende, dieseldrevne ME-lokomotiver, der trækker dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltogstrafik samt enkelte myldretidsafgange på Kystbanen.

quote Det har været et stort problem

Danny Pedersen, formand i Roskilde Pendlerklub

Det skriver Sjællandske.

Sammen med tidligere tiltag, såsom filtre i indsugningen til klimaanlæggene i dobbeltdækkervognene og emissionskit på lokomotivernes udstødning, vil det ifølge DSB reducere udledningen af skadelige ultrafine partikler med 80 procent.

- Det har været et ønske i mange år at reducere vores miljøpåvirkning, som påvirker vores kunder og personale. Nogle initiativer er ikke lykkedes. Men nu har vi nogle, der virker, siger Jesper Mølgård, miljøchef i DSB.

Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Ringstedbanen får færre afgange end forventet
Dobbeltdækkertog på ringsted station
Læs også
Ringstedbanen får færre afgange end forventet

De nye tiltag betyder ifølge Jesper Mølgård, at der er brug for mindre smøreolie i motoren, ligesom man opnår en mere effektiv forbrænding.

- Vi kan måle det, men også se det med vores egne øjne. Røgen, der kommer ud, er simpelthen mindre sort end før, siger han.

De nye brændstofdyser og cylinderenheder reducerer ifølge DSB alene udledningen af ultrafine partikler fra 160.000 til 70.000 partikler pr. kubikcentimeter. Før der kom emissionskit og indsugningsfiltre, var udledningen ifølge målinger fra Teknologisk Institut op på hele 370.000 partikler pr. kubikcentimeter i togvognene.

Advarede om at sidde i de forreste vogne

De nye tiltag vækker glæde hos Økologisk Råd, der tilbage i 2013 første gang satte fokus på problemet ved at foretage egne målinger af forureningen i togene.

sync_bus_fra_cng2.jpg
Læs også
Gymnasieelever frygter buslukninger: - De lukker øen ned
sync_bus_fra_cng2.jpg
Læs også
Gymnasieelever frygter buslukninger: - De lukker øen ned

- Vi vil gerne anerkende, at DSB har sikret, at der sker en enorm reduktion i luftforureningen. Men man er også nødt til at reducere endnu mere. De niveauer, man ender på nu, er stadig højere, end de mest trafikerede veje i København i myldretiden, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i luftkvalitet hos det Økologiske Råd.

Også pendlerne kvitterer for, at det nu lykkedes DSB at reducere luftforureningen i togene.

- Det har været et stort problem så længe, at vi i pendlerklubberne har gjort vores medlemmer opmærksomme på, at de burde lade være med at sidde i de forreste vogne bag lokomotivet, når de skulle hjem fra arbejde, siger Danny Pedersen, formand i Roskilde Pendlerklub.

unavngivet.jpg
Læs også
17-årig skød efter tilfældige togpassagerer med hardballpistol
unavngivet.jpg
Læs også
17-årig skød efter tilfældige togpassagerer med hardballpistol

DSB har ingen yderligere tiltag på bedding.

Fra 2021 og frem begynder DSB at modtage nye, mere miljøvenlige ellokomotiver, der skal erstatte ME-lokomotiverne.

Se videoen med og uden miljøforbedring.

 


Nyhedsoverblik