Togdriften hårdt ramt af vintervejret

DSB og Banedanmark er bukket under for snestormen. Masser af tog er enten blevet forsinket eller helt aflyst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kaos i togtrafikken flere steder i landet

Blæst og sne får DSB og Banedanmark til at aflyse flere tog, mens andre forsinkes. Både Sjælland, Falster og Sønderjylland er berørt.

Over det meste af Sjælland er togtrafikken lørdag ramt af det, som Banedanmark betegner som "uregelmæssigheder."

Men også andre steder i landet er DSBs kunder berørt. På Falster har det på grund af blæsten været vanskeligt at holde sporskifterne fri for sne, og det giver forsinkelser og aflysninger.

Lollandsbanen har i store dele af dagen haft indstillet togdriften og erstattet den med busser, mens skinnerne er forsøgt ryddet med en sneslynge.

I Sønderjylland er der indsat busser i stedet for tog på enkelte afgange mellem Tinglev og Sønderborg/Padborg.

Også her er der problemer med at få sporskifterne til at virke, lyder det fra Banedanmark.

Hvornår togdriften atter er normalt, har Banedanmark svært ved at svare på.

/ritzau/


Nyhedsoverblik