Togaftale på plads - togstop i Ringsted skudt til hjørne

Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten nåede tirsdag til enighed om fremtidens togfond. Et slagsmål om superlyntogs-stop i Ringsted afklares først senere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kommer til at ske massive forbedringer af det danske tognet i de kommende år - og der kommer samtidig superhurtige lyntogsforbindelser mellem de største byer i Danmark.

Det står klart efter regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten tirsdag blev enige om en aftale om den såkaldte togfond til næsten 30 milliarder kroner.

En tvist om togforbindelser til Billund og spørgsmålet om superlyntogene skal stoppe i Ringsted blev begge skudt til hjørne i aftalen til senere afklaring, oplyser trafikordfører Rasmus Horn Langhoff til TV2 ØST.

Det betyder, at det ikke er udelukket, at togene i fremtiden kan få stoppested i Ringsted. Det skal dog afklares senere.

Hurtigere tog

Det står dog klart, at aftalen med sikkerhed betyder hurtigere tog i vores region. Blandt andet vil togene kunne klare turen mellem Holbæk og Kalundborg 14 minutter hurtigere end i dag, og også mellem Køge og Næstved vil togene kunne sætte farten i vejret.

I vores region betyder aftalen helt præcist:

 

  • Elektrificering af strækningen Roskilde- Kalundborg
  • Regional hastighedsopgradering Holbæk-Kalundborg
  • Regional hastighedsopgradering Køge-Næstved

Ud over hurtigere tog, ventes aftalen samlet at sikre omkring 20.000 mennesker job i ét år.


Nyhedsoverblik