Hvor god er skolerne egentlig til at løfte det faglige niveau hos eleverne?
Det har den liberale tænketank CEPOS undersøgt, og de har netop udgivet deres årlige ranglister over, hvilke skoler der er bedst til at hæve elevernes faglighed.
Listen tæller i alt 1424 skoler fra hele landet, og øverst ligger privatskolen Dyhrs Skole i Slagelse.
Skolen har en undervisningseffekt på 1,2, som betyder at eleverne til den seneste afgangsprøve har fået karakterer, der ligger 1,2 karakterpoint over det, men ud fra beregningsmodellen ellers kunne forvente ud fra de sociale og økonomiske kår, eleverne kommer fra.
Find din skole her og se, hvor god den er til at løfte elevernes karakterer:
Undersøgelsen måler den såkaldte undervisningseffekt ved at kigge på, hvilke karakterer eleverne får i deres afgangsprøver og hvilke karakterer, de kunne forventes at få ud fra parametre som elevernes herkomst og forældres uddannelsesniveau og bruttoindkomst.
Nysted Efterskole klarer sig dårligst
Nederst på listen ligger Nysted Efterskole i Guldborgsund Kommune, som har en undervisningseffekt på -2, hvilket vil sige, at eleverne får 2 karakterpoint mindre end forventet.
Undersøgelsen har i årenes løb modtaget kritik for ikke at give et retvisende billede af, hvordan virkeligheden forholder sig.
De socioøkonomiske faktorer
Skoleelevernes forventede karakterer er beregnet ud fra følgende socioøkonomiske faktorerer:
- Køn
- Alder
- Herkomst og oprindelsesland (dansk, indvandrere fra vestligt land, indvandrere fra ikke-vestligt land, efterkommer fra vestligt land, efterkommer fra ikke-vestligt land)
- Forældrenes højeste fuldførte uddannelse
- Faderens arbejdsmarkedsstatus (beskæftiget, ledig, øvrig uden for arbejdsmarkedet)
- Moderens arbejdsmarkedsstatus (ibid.)
- Forældrenes gennemsnitlige bruttoindkomst (median, nedre, eller øvre kvartil)
- Faderens lediggang (antal dage i forhold til antal hverdage i året)
- Moderens lediggang (ibid.)
- Familietype (par, enlig)
- Antal børn og placering i børneflokken (enebarn, ældste i børneflok, midtebarn i børneflok på højst 4, yngste barn i børneflok på højst 4, øvrige)
En professor i pædagogisk statistik har blandt andet sagt til Folkeskolen.dk, at det forventede karaktergennemsnit ikke kan bruges til noget, fordi der ikke er taget højde for nok, når man regner det ud.
- Det gør for eksempel en forskel, om man har søskende, om familien har bil og sommerhus og mange flere baggrundsvariable, når man skal se på, hvilke forudsætninger de har for at klare sig godt i skolen med den socioøkonomiske baggrund, de har, siger professoren.
Forskningschef: Undersøgelsen forklarer ikke alt
Undersøgelsen af undervisningseffekten har forsøgt at tage højde for en række forskellige faktorer, når det forventede karaktergennemsnit udregnes.
Men ifølge forskningschefen fra CEPOS, der står bag undersøgelsen, har man valgt at medregne de sociale og økonomiske faktorer, der har kunne forklare mest i forhold til, hvorfor elever får forskellige karakterer.
Sådan noget her er i sagens natur menneskeværk
- Sådan noget her er i sagens natur menneskeværk. Vi har prøvede en lang række faktorer, hvor vi har en formodning om, at det systematisk giver en forskel, og via konkrete testkørsler, har vi fundet ud af, hvilke faktorer, der giver et forklaringsbidrag. Man tester en række mulige forklaringsmodeller og så finder man ud af hvilken model, der er den bedst mulige. Som med al samfundsvidenskab er det selvfølgelig sådan, at man ikke forklare et samfund fuldstændigt og sætte det op på en formel. Men hvis man kan få en meget høj forklaringsgrad, kan man forstå en del af det, siger Henrik Christoffersen fra CEPOS.
Om undersøgelsen
Data om elevernes socioøkonomiske baggrund er hentet fra Danmarks Statistik og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. CEPOS har set på elever fra hele landet og deres præstationer ved folkeskolernes afgangsprøver. Herefter har man fundet de mest plausible faktorer, der kan forklare forskellene på, hvordan eleverne præsterer. Herudfra har de valgt den statistiske model, der bedst kan forklare forskellene. Når man har gjort det på landsplan, bruger man det på de enkelte elever og de enkelte skoler.
Kilde: CEPOS, Forskningschef Henrik Christoffersen
En økonomiprofessor har kritiseret undersøgelsen for ikke at tage højde for forældrenes engagement og skolernes ry, som tiltrækker dygtige elever af ambitiøse forældre, hvilket giver en skævhed i ranglisten.
Men ifølge forskningschefen, der står bag undersøgelsen, er det ikke muligt at medregne alt
- Det indregner man delvis i undersøgelsen, men det er højst sandsynligt, at man ikke tager fuldt højde for det. Den statistiske model forklarer ikke 100 procent af forskellene, og så tager man jo ikke højde for alt og hvad som helst. Man tager højde for så meget, som man har mulighed, kræfter og fantasi til at fange op. Men man tager ikke højde for 100 procent. Det kan man ikke i samfundsvidenskab, siger Henrik Christoffersen.