Tip til weekenden: Underholdning på de skrå brædder

Både de officielle og uofficielle scener byder på underholdning i weekenden. Kalenderen Guiden har fundet frem til fem arrangementer for enhver smag og for alle aldre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Hodja fra Pjort på Slagelse Teater

Hodja fra Pjort på Slagelse Teater
Hodja fra Pjort på Slagelse Teater

Folketeatrets anmelderroste familiemusical Hodja fra Pjort spiller på Slagelse Teater. Ole Lund Kierkegaards historie er en hyldest til fantasien og nysgerrigheden. Sebastian har skrevet sange og musik, og i hovedrollen som Hodja ses Kristian Gintberg fra Ramasjang. Forestillingen spiller fredag klokken 18.00.

Læs mere her

 

Intimkoncert om varme øl og kolde kvinder i Nykøbing Falster

Intimkoncert med Træt Lever & Tungt Hjerte
Intimkoncert med Træt Lever & Tungt Hjerte Foto: Lars Horn, Baghuset

Træt Lever & Tungt Hjerte giver fredag og lørdag koncert i Kirkens Genbrugsbutik ved Klosterkirken. Koncerten er udviklet til et lille publikum og bygger på Tom Waits tekster og musik. Træt Lever & Tungt Hjerte tager publikum tæt på den amerikanske musikers poetiske fortællinger. Koncerten varer cirka en time og finder sted fredag klokken 19.30 og lørdag klokken 15.00.

Læs mere her

 

"… om ikke at blive ædt" på Teatret Fair Play i Holbæk

...om ikke at blive ædt på Teatret Fair Play i Holbæk
...om ikke at blive ædt på Teatret Fair Play i Holbæk Foto: Baesfoto.dk

Det Lille Turnéteater gæster Teatret Fair Play med forestillingen ”…om ikke at blive ædt”. Her kastes Rødhætte ud i et eventyr, hvor hun møder kendte eventyrfigurer i en fantasifuld og magisk verden. Det handler om at blive vred og om at finde modet til at handle. Forestillingen henvender sig til børn over fem år og nysgerrige voksne og spiller lørdag klokken 13.00.

Læs mere her

 

"Sjove mænd med slips – og Dario" gæster Ringsted Kongrescenter

Sjove mænd med slips - og Dario, i Ringsted Kongrescenter
Sjove mænd med slips - og Dario, i Ringsted Kongrescenter

Lørdag bliver munter i Ringsted Kongrescenter. Det sker når Amin Jensen, Per Pallesen, Flemming Jensen og Dario Campeotto på skift indtager scenen med monologer, sketches og evergreens. De fire herrer går på scenen kl. 20 og akkompagneres af kapelmester Øyvind Ougaard.

Læs mere her

 

Lasse Rimmer på slap line i Holberghallen i Dianalund

Forårsfest i Holberghallen i Dianalund
Forårsfest i Holberghallen i Dianalund

Festen begynder med fællesspisning, hvor Lasse Rimmer står for underholdningen. Senere er der koncert med Peter og De Andre Kopier, og det hele slutter med dans og diskotek Explosion. Der er fest i Holberghallen fra klokken 17 – 02. Dianalund Idrætsforening er arrangør.

Læs mere her
 

I Guiden finder du flere oplevelser i nærheden af dig


Nyhedsoverblik