Tidligere borgmester melder AffaldPlus til tilsynsmyndighed

Hørsholms tidligere borgmester Uffe Thorndal har klaget til Statsforvaltningen over en studierejse til USA for bestyrelsen i AffaldPlus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medlemmerne af AffaldPlus’ bestyrelse skal på studierejse til Californien i USA, hvor de skal se nærmere på, hvordan de håndterer miljøområdet.

Det har bestyrelsen i affaldsselskabet besluttet – men det er nu en beslutning, som de skal forsvare overfor tilsynsmyndigheden i Statsforvaltningen.

Det skriver Sjællandske.

Det sker efter at den tidligere borgmester i Hørsholm, den nuværende mønbo Uffe Thorndahl, har klaget til statsforvaltningen over beslutningen.

Beslutningen om at tage på studierejse forsvares dog overfor avisen af direktøren i AffaldPlus, John Kusz.

Han mener ikke, at andre end vælgerne kan sige noget imod bestyrelsens rejse.

AffaldPlus ejes i fællesskab af de seks kommuner, som de betjener.


Nyhedsoverblik