Tåget tirsdag: Sigtbarhed ned til 100 meter

DMI advarer om tæt tåge flere steder i regionen. Også på Storebæltsbroen er tågen tæt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En tæt tåge indhylder flere veje her i regionen tirsdag morgen.

Både politiet, DMI og Storebæltsbroen advarer om sigtbarhed ned til 100 meter.

Kør forsigtigt, skriver DMI på Twitter.

Tågen skulle dog lette op ad dagen og give plads til solen og op til 15 grader, spår DMI.