Sygehus holder døden fra livet

Næstved Sygehus melder om forbedringer i patientsikkerheden, som både holder trit med dødelighedsgennemsnittet for Region Sjælland og landsstandarden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De regionale hospitaler er markant bedre, når det kommer til patientskader og dødelighed.

I regionens spids står Næstved Sygehus.

I hvert fald melder sygehuset i en pressemeddelelse om tal, der er til at føle på.

Nedgang i dødsfald

Hospitalet oplever 15 procent færre dødsfald og 30 procent færre patientskader. 

I statistikken her kan man se, at hospitalerne og især Næstved siden 2007 har forbedret sig markant. Det måles på HSMR-skalaen. HSMR står for Hospital Standard Mortality Rate eller den standardiserede dødelighedsrate på hospitalerne.

Gode tal

Kort fortalt: ligger man under 100 på den skala er det godt, og dødeligheden er lavere end gennemsnittet på det pågældende hospital.

Tidligere har Næstved været helt oppe og runde de 116, men ligger nu stabilt omkring 90.

Det er godt i forhold til resten af regionen. 

Ved seneste måling af 1. kvartal 2013 kom Region Sjælland for sig selv under landsgennemsnittet på 95 med det regionale gennemsnit på 94.

Download grafen her.


Nyhedsoverblik