Sure og utålmodige bilister: Kampagne skal give anerkendelse til skolepatruljerne

Sidste år viste en undersøgelse, at skolepatruljer blev udsat for ubehagelige oplevelser fra morgensure bilister. Det vil en ny kampagne lave om på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På mandag begynder kampagnen Den sureste uge.

For i 70 år har skolepatruljer rundt om i landet sørget for, at skolebørn kommer sikkert over vejen – og særligt vejret i januar og februar er en udfordring for patruljerne.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring skabt en kampagne, der skal være med til at vise skolepatruljerne, at der bliver sat pris på deres arbejde i bidende kulde, regn og slud.

quote Med kampagnen opfordrer vi også forældre og trafikanterne til at give skolepatruljerne et smil eller et par rosende ord med på vejen

Jakob Skov Øllgård, konsulent, Rådet for Sikker Trafik

- Rundt om i landet har politi og kommuner planer om at møde op med for eksempel flødeboller, varm kakao eller kage og friskbagte boller for at forkæle skolepatruljerne og vise, at vi alle sætter meget stor pris på deres indsats på skolevejene. Med kampagnen opfordrer vi også forældre og trafikanterne til at give skolepatruljerne et smil eller et par rosende ord med på vejen, da de i høj grad fortjener det, siger Jakob Skov Øllgård, der er konsulent ved Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse.

Sure og utålmodige bilister

Flødebollerne og kagen skal måske også være med til at være et lille plaster på såret.

Skolepatrulje
Læs også
Bilister råber af skolepatruljer og giver dem fingeren
Skolepatrulje
Læs også
Bilister råber af skolepatruljer og giver dem fingeren

For sidste år viste en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, at hver tredje skolepatruljeelev oplevede episoder med utålmodige bilister, der dyttede eller råbte ad dem.

Fakta om skolepatruljerne:

•    Skolepatruljeordningen blev første gang indført i 1949.
•    I Danmark er der knap 20.000 skolepatruljeelever.
•    Det er eleverne i 5.-7. klasse, der er skolepatruljer.
•    En skolepatrulje arbejder hver morgen, og eleverne møder tidligere end alle de andre elever.
•    Skolepatruljerne arbejder frivilligt og ulønnet.

Det skal den kommende kampagne også være med til at rette op på.

- Uanset vejret står skolepatruljerne altid klar til at passe på deres kammerater, siger Mikkel Klausen, CSR-chef i LB Forsikring, i pressemeddelelsen.

- Desværre er det ikke kun vejret, der kan være surt, men også trafikanter i morgentrafikken. Skolepatruljerne fortjener om nogen anerkendelse for det ansvar, de tager, fremfor sure miner. Derfor opfordrer vi alle til at give dem et skulderklap med på vejen, særligt når vejret er surt.


Nyhedsoverblik