Succes med praktikpladser

Kampagnen ”Slip de unge talenter løs” har alene her i regionen givet flere hundrede unge chancen for at komme ud på arbejdsmarkedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

223 unge har været i virksomhedspraktik og hele 82 har fået job eller permanent praktikplads.

En af dem er 24-årige Phillip Rosenørn, som i februar startede i virksomhedspraktik i Din Tøjmand i Faxe. I dag har han fået en praktikplads samme sted takket være kampagnen.

-Jeg har fået ro på tilværelsen, og nu ved jeg, hvad jeg skal med mit liv, siger Philip Rosenørn til TV2 Øst.

For butiksindehaver Ib Elberg er der ingen tvivl om, hvad der skal til, hvis flere unge vil ud af arbejdsløsheden:

-De skal ud og banke på hos virksomhederne. Vi vil ikke bare have en standard ansøgning med posten. Vi vil se dem personligt.

Inden Philip Rosenørn kom i virksomhedspraktik vidste han ikke, hvad han ville med sit liv, men det er der nu ændret på.

-Efter at have været her og have prøvet at stå i butik, så er jeg helt sikker på, at jeg vil være sælger.


Nyhedsoverblik