Sannie Nielsen fra Præstø og Marianne Mogensen fra Mern ved Vordingborg er begge så syge, at de ifølge Vordingborg Kommune kun kan arbejde en time eller halvanden om ugen.
Begge kvinder oplever ingen tegn på, at deres helbred bliver bedre. Tværtimod har de kun fået flere skavanker de seneste år.
Alligevel vil Vordingborg Kommune ikke tilkende dem førtidspension, og derfor får de kun ledighedsydelse og forventes at søge job.
Men sager som deres vil måske kunne få et andet forløb i fremtiden.
Politikere vil ændre loven
Forligskredsen bag reformen af førtidspension fra januar 2013 (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance) vil lave lovgivningen om.
Politikerne i de seks partier mener nemlig, at nogle kommuner tolker loven for stramt.
Derfor vil de nu sikre, at mennesker, der ikke har udsigt til, at deres arbejdsevne udvikles, ikke sendes i ressourceforløb.
- Der er kommuner, der fortolker og forvalter reglerne om førtidspension strammere end andre. Mennesker er derfor blevet sendt i ressourceforløb, som de slet ikke burde være i. Det skal vi selvfølgelig have rettet op på med det samme, siger beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Jeg er derfor glad for, at jeg har fået forligskredsens opbakning til, at jeg snarligt kan fremsætte et lovforslag i Folketinget, der præciserer reglerne på området.
Nogle borgere skal ikke i ressourceforløb
Forslaget skal dels skabe klarhed om, at dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension i visse tilfælde kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.
Der er brug for, at vi skærer det ud i pap for kommunerne, så borgere ikke bliver behandlet vidt forskelligt, alt efter hvilken kommune de tilfældigvis bor i.
Og dels at kommunen kun skal sætte borgeren i et ressourceforløb, hvis kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne.
- Tilretningen af loven er et vigtigt skridt på vej mod en mere fair behandling af borgerne. Der er brug for, at vi skærer det ud i pap for kommunerne, så borgere ikke bliver behandlet vidt forskelligt, alt efter hvilken kommune de tilfældigvis bor i, siger beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge.
Hvad er ressourceforløb?
Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet.
Hvad er målet med ressourceforløb?
Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Hvem skal have ressourceforløb?
Ressourceforløb er målrettet personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats.
Personer under 40 år, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb.
Ressourceforløb – hvad indeholder det?
I ressourceforløbet, som varer et til fem år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Fokus for forløbet er, at arbejdsevnen bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet