Stort mobilnedbrud: Telenor-kunder ramt

Teleselskabet Telenor, der bruges af mange offentlige myndigheder, er blevet ramt af et større mobilnedbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdatering: Fejlen skulle nu være udbedret, oplyser Telenor på sin hjemmeside.

Teleselskabet Telenor er onsdag eftermiddag ramt af store problemer.

Problemet betyder, at man ikke kan foretage opkald, sende SMS eller MMS eller bruge datanetværket.

Det oplyser selskabet.

Der er endnu ingen tidshorisont for nedbruddet.

Problemet rammer midt i eftermiddagstrafikken op den forlængede weekend, hvor mange vælger at tage på ferie.

Telenor er endvidere teleselskab for en række offentlige myndigheder. Fastnettrafikken er dog ikke ramt af nedbruddet.