Stormvarsel over regionen

DMI har først på aftenen lørdag udsendt stormvarsel for hele landet. Her i regionen ser stormen ud til at ramme det nordvestlige af regionen hårdest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndagen ser ud til at blive en voldsom omgang rent vejrmæssigt. DMI varsler lørdag aften, at der søndag aften og natten til mandag vil være risiko for storm med vindstød af orkanstyrke - fortrinsvis i den vestlige del af landet.

Se DMI's varsel

Ifølge DMI gælder varslet også i det nordvestlige Sjælland.

Vindstød af orkanstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Der vil også være stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik, skriver DMI på sin hjemmeside.

I resten af regionen forventer DMI hård vind til kuling fra vest, med vindstød af stormstyrke.

Også ved vindstød af stormstyrke kan tagsten blæser ned og store grene knække.

Stormen er iøvrigt blevet døbt "Gorm".


Nyhedsoverblik