Storm: Vindstød af orkanstyrke venter

DMI varsler storm i regionen fredag - visse steder forventer de vindstød af orkanstyrke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er især Nordvestsjælland, der kan forvente den helt voldsomme vind fredag aften. Her varsler DMI nemlig - fra klokken 17.00 og frem til midt på natten - storm med vindstød af orkanstyrke. Det svarer til vindstød på over 33 meter i sekundet.

Det betyder, at der er fare for at tagsten blæser ned, og at træer vælter og spærrer vejbaner.

Resten af regionen slipper heller ikke for den kraftige vind. På Lolland-Falster og resten af Sjælland forventer DMI stormende kuling med vindstød af stormstyrke fredag aften og nat.


Nyhedsoverblik