Store sjællandske badmintonspillere skal kæmpe om medaljer ved EM

Flere sjællændere kan hive medaljer hjem ved det individuelle EM i badminton, som bliver afholdt i Kolding sidst på måneden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele seks badmintonspillere fra vores område skal i kamp ved det individuelle EM i badminton, der inden længe bliver afholdt i Kolding.

I alt skal 24 danskere i aktion, når Europamesterskaberne går i gang på dansk grund. Det skriver Sjællandske.

Der er ifølge avisen tændt for medaljedrømmen med den store danske badmintons på eget kontinent. Mads Pieler Kolding fra Holbæk stiller op i herredouble med Mads Conrad-Petersen fra Skovshoved for at forsvare EM-guldmedaljen fra 2016.

Han erkender over for avien, at det individuelle EM er faldet i værdi, fordi der ikke længere er to år mellem mesterskaberne. 

badminton, Team skælskør-slagelse
Læs også
Mads Pieler Kolding og hans makker er videre til semifinalen
badminton, Team skælskør-slagelse
Læs også
Mads Pieler Kolding og hans makker er videre til semifinalen

- Når der nu er EM hvert år, så må jeg indrømme, at den ikke har lige så høj prioritet som før. Især ikke, når vi kun har en uge hjemme efter Asien-turen, før vi skal stå klar i Kolding. Men vi tager derover og spiller med alt, hvad vi har, og forhåbentlig er vi på banen til de sjove kampe i weekenden, siger doublespecialisten, der som optakt til EM i Kolding har deltaget i Super Series-turneringerne India Open, Malaysia Open og Singapore Open, siger Mads Pieler Kolding til avisen.

EM i badminton bliver afholdt fra den 25. til den 30. april i Sydbank Arena i Kolding.

Regionale deltagere ved EM i badminton

Deltagere fra vores område ved det individuelle EM i badminton
 
  • Herresingle: Hans-Kristian Solberg Vittinghus, Team Skælskør-Slagelse
     
  • Damesingle: Line Kjærsfeldt, Team Skælskør-Slagelse, Mette Poulsen, Team Skælskør-Slagelse.
     
  • Herredouble: Mads Pieler Kolding, Holbæk/Mads Conrad-Petersen, Skovshoved, Kim Astrup Sørensen/Anders Skaarup Rasmussen, Team Skælskør-Slagelse.

 


Nyhedsoverblik