Det bliver stadig mere almindeligt, at vi tager telefonen og ringer til vagtcentralen 1812, hvis vi har mistanke om dyr i nød.
Det viser tal fra Vagtcentralen 1812 om aktiviteten i vores område. Vagtcentralen er en del af Dyrenes Beskyttelse.
Tallene viser, at antallet af dyreværnssager er steget med 34 procent over tre år – fra 673 sager i 2016 til 679 i 2017 og i 2018 til 901 sager i de gamle Vestsjællands og Storstrøms amter. Det viser tal, som Dyrenes Beskyttelse har trukket til TV ØST.
Dyreværnssager er sager, hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød, og det formodes, at der er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven. Det kan for eksempel være en sag om mishandling eller vanrøgt af egne eller andres dyr.
Især i tørken i sommermånederne sidste år kom der mange opkald til vagtcentralen 1812, oplyser de.
- Det er en alarmerende stor stigning, og en del af forklaringen kan findes i det varme vejr, som førte til mange henvendelser om kæledyr, heste og landbrugsdyr, der ikke havde adgang til vand og skygge i den bagende hede. Der er desværre ikke lovkrav om skygge til udegående dyr, siger Yvonne Johansen, der er dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Artiklen fortsætter under grafikken
Stadig flere sager om dyr i nød
I Dyrenes Beskyttelse skelner man mellem anmeldelser om dyr i nød, og vanrøgtssager. Det samlede antal sager i vores område er steget med 13 procent fra 2016 til 2018.
Organisationen kan ikke teknisk oplyse den regionale fordeling af antallet af henvendelser til vagtcentralen 1812 – men på landsplan ringede telefonen hos vagtcentralen mere end 118.000 gange sidste år. Henvendelserne resulterede i mere end 70.000 sager. Det er det højeste antal sager, som Dyrenes Beskyttelse nogensinde har set.
Yvonne Johansen siger, at bevægelsen ser frem til at samarbejde med de kommende specialiserede dyreværnsenheder under politiet, som er aftalt i årets finanslov. Enhederne vil have ressourcer til at behandle dyreværnssager, og de personer i politiet, der skal arbejde i dyreværnsenhederne, vil være uddannede i dyrevelfærd og have særligt kendskab til dyreværnsloven, så de kender mulighederne for at gribe ind.
- Vi håber, at det vil betyde en højere prioritering af dyreværnssager, bedre efterforskning og en kortere sagsbehandlingstid til gavn for dyrene, som ellers bliver ladt i stikken i disse sager, siger Yvonne Johansen.