Steen Bach Nielsen ny spidskandidat (Video)

Repræsentantskabet i Socialdemokratiet har på et møde onsdag aften udpeget Steen Bach Nielsen til partiets spidskandidat i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Steen Bach Nielsen overtager pladsen som Socialdemokratiets spidskandidat til det kommende regionsvalg. Pladsen blev ledig, da Tommy Kamp måtte trække sig på grund af  personlige økonomiske problemer.

Steen Bach Nielsen, der var  socialdemokratisk borgmester i Slagelse fra 1986 til 1994, blev udpeget af et enigt repræsentantskab onsdag aften

- Med Steen Bach Nielsen i spidsen vil socialdemokraterne gå til valg på at skabe flertal for en sygehusplan i balance mellem en samling af den faglige indsats i en række regionsspecialer og vores ønske om at sikre den nære og umiddelbare omsorg tæt på, hvor borgerne bor, udtaler partiets lokale formand Søren Grejsen Nielsen.

Steen Bach Nielsen glæder sig til  opgaven.

- Jeg håber på bred opbakning fra hele den socialdemokratiske bevægelse. Det bliver nødvendigt, fordi vi står overfor en stor opgave, hvis vi skal vinde posten som regionsrådsformand.

Steen Bach Nielsen er 65 år og valget løser derfor ikke partiets ledelsesproblemer på længere sigt

- Det er klart, at det er en løsning, der er begrænset til denne  valgperiode, men jeg har også den opgave at kigge mig om i terrænet for at finde en afløser og den opgave skal jeg også nok løse, siger Steen Bach Nielsen

 

Se en præsentation af Socialdemokraternes nye spidskandidat herunder:

[video:video_mangler:090622_steen.flv]


Nyhedsoverblik