Staten taber milliarder på billeasing

Fordelagtige vilkår til firmaer, der leaser biler ud, betyder, at staten taber milliarder af kroner på danskernes stigende interesse for at lease en bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Staten taber milliarder på danskernes stigende interesse for at lease en bil. Det skyldes, at landets billeasingfirmaer har særligt fordelagtige vilkår, når de afregner registreringsafgiften på nye leasingbiler med staten, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

TV2 ØST fortalte den 9. november, hvordan leasing-trenden også her i regionen er stigende. På landsplan er privatleasing af biler, det seneste år, steget med 61 procent.

Leasingfirmaerne får ikke alene deres biler på gaden med langt lavere registreringsafgifter end private købere. De har også i nogle tilfælde mulighed for at få hele afgiften tilbage igen efter endt leasingperiode.

Skattemyndighederne accepterer situationen, fordi man efter nederlag i Landsskatteretten og i EU er blevet tvunget til at indføre fordelene for leasingselskaberne.

Taberne i spillet er private købere af nye biler, der står til store værditab, og staten, der går glip milliardindtægter.

Ifølge beregninger fra bilforhandler-organisationen DAF mistede staten alene fra 2008 til 2009 fire milliarder kroner i registreringsafgifter på grund af leasing, skriver Jyllands-Posten.

Det bekræftes af Skat, og alt tyder på, at beløbet vil stige i de kommende år, da leasingmarkedet vokser hastigt og ifølge Danmarks Statistik nu udgør 30 procent af salget af nye personbiler.

 


Nyhedsoverblik