Stakkels studenter: DMI varsler kraftig regn og torden

Torsdagens store regnvejr har torsdag formiddag ramt Lolland og Vestsjælland. Omkring frokost varsler DMI kraftig regn og torden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De mange studenter kan godt finde paraplyerne frem. Der er nemlig regn på vej til hele vores område i løbet af formiddags og middagstimerne - og især på Lolland og Falster kommer der kraftig regn og torden.

Det står klart, efter regnvejret torsdag formiddag gik i land i vores region.

Det skete da regnvejret ramte Lolland, og kort efter Nordvestsjælland. Det viser radarmålinger fra DMI.

DMI valgte samtidig torsdag morgen at opgradere meldingen om uvejret fra et risikovarsel til et egentligt varsel, og de skriver i deres seneste melding, at lokale skybrud ikke kan udelukkes.

150824_lyn.jpg
Læs også
DMI advarer: Risiko for kraftig regn og torden i dag
150824_lyn.jpg
Læs også
DMI advarer: Risiko for kraftig regn og torden i dag

Varsel om kraftig regn og kraftig torden

DMI venter, at der falder mellem 25 og 35 millimeter regn på mindre end seks timer over øerne, hvilket er kraftigt regnfald. Samtidig er der risiko for kraftig torden.

Tordenvejret følges dog ikke ad med regnfronten. Tordenvejret har morgenen igennem befundet sig over Nordsøen, og har her været meget kraftigt. Det har først ramt den jyske vestkyst omkring klokken 10.00, og ventes altså først at ramme Lolland ved middagstid.

Ifølge meteorolog Dan Nilsvall fra DMI har forudsigelsen af regnvejrets kurs torsdag været svær at forudsige. Derfor har man også valgt at fjerne meldingen om risiko for kraftig regn og torden over Sydsjælland.

 


Nyhedsoverblik