Sparekrav rydder ud i danskernes medicin

Fra den 15. november kan patienter ikke længere få tilskud til dyr blodtryks- og mavesårsmedicin. Det rammer 300.000 patienter. Hjerteforeningen er bekymret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den største ændring af det offentlige medicintilskud er snart en realitet. Lægemiddelstyrelsen har efter krav fra Folketinget ryddet op i medicinskabet og smidt de dyre blodtryks- og mavesårsprodukter på porten.

- Som myndighed skal vi sikre, at priserne på lægemidlerne står mål med virkningerne. Det er ikke opfyldt for de lægemidler, der mister tilskuddet, siger sektionsleder Karen Kolenda fra Lægemiddelstyrelsen.

Den 15. november mister 50 dyre blodtryksmidler og 21 mavesårspræparater det offentlige medicintilskud. Hvis patienterne ikke selv ønsker at betale hele regningen for deres medicin, skal de benytte et andet og billigere lægemiddel. Lægemiddelstyrelsen regner med, at ombytningen fra dyr til billig medicin vil spare patienter og regioner for cirka 440-470 millioner kroner om året. Hjerteforeningen er bekymret for, at nogle patienter vil falde fra i behandlingen, når de pludselig skal sluge andre piller.

- Vi ved fra undersøgelser, at omkring 10 procent af patienterne falder fra behandlingen, når de skifter til ny medicin. Jeg efterlyser mulighed for, at den praktiserende læge vurderer, om et skift for den enkelte patient er ansvarligt, siger Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen.

Institutchef Steffen Thirstrup fra Institut for Rationel Farmakoterapi understreger, at den billige medicin er fuldt ud ligeså effektiv som den dyre medicin.

- Lægemiddelstyrelsen har kigget på ligeværdige produkter og fjernet tilskuddet fra de dyreste. Vi kan fuldt tilslutte os de omlægninger, der sker. Vi mener ikke, at det går ud over kvaliteten i behandlingen, siger Steffen Thirstrup.

/ritzau/


Nyhedsoverblik