Sparekasser politianmeldt for vildledning

Graverende fejl på Dragsholm Sparekasses hjemmeside medfører nu, at sparekassen politianmeldes af Finanstilsynet. Fanefjord Sparekasse er også anmeldt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dragsholm Sparekasse er en ud af i alt 15 pengeinstitutter, som Finanstilsynet nu har anmeldt for prissjusk. Bankerne er simpelthen for dårlige til at oplyse, hvad lån reelt koster. Derfor er politiet sat på sagen.

 

- Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der er behov for at få rettet op, så kunderne fremover får de oplysninger de har krav på, siger Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets Forbrugerkontor i en pressemeddelelse.

Fejl hos næsten alle
Finanstilsynet har foretaget en detaljeret gennemgang af oplysningerne på 32 banker og sparekassers hjemmesider. Og hvad angår lovpligtige prisoplysninger, har tilsynet fundet fejl hos 31 banker.

På flere områder på hjemmesiden er Dragsholm Sparekasses oplysninger så mangelfulde, at Finanstilsynet har indgivet politianmeldelser. Blandt andet undlader Sparekassen under fanebladene "Indlån" og "Udlån" at oplyse, om den anførte rente var fast eller variabel.

Fanefjord også blacklistet
I alt er 15 pengeinstitutters fejl så graverende, at de nu er blevet politianmeldt. Alle de politianmeldte er mindre, lokalt funderede, banker og sparekasser.

 

Fanefjord Sparekasse er også politianmeldt for et enkelt tilfælde af fejloplysning.

De to regionale sparekasser har desuden modtaget påtaler.

 

Du kan læse den fulde afgørelse fra Finanstilsynet her

 

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik