Sommervejret vælter ind over os

Den første rigtige sommerdag skulle være sikret i weekenden - især lørdag bliver god.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommergarderoben kan med fordel findes frem, når vi i weekenden går ind i årets første sommermåned.

Der bliver taget forskud på det varme vejr fredag, hvor der kommer en del sol og temperaturer mellem 20 g 23 grader. Sjællændere kan få helt op til 25 grader, hvilket er kendetegnet for en meteorologisk sommerdag.

Lavtryk sikrer os godt vejr

Flere lavtryk syd og sydøst for Danmark sender varm luft fra nordøst og nord i de kommende dage, forklarer Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

- Lørdag den 1. juni er den første dag i kalendersommeren, og fredagen lægger også op til en weekend med lune temperaturer. Specielt lørdag den 1. juni er der chance for at temperaturen når op på de 25 grader, siger han.

Søndagens vejr bliver også mere køligt end den lune lørdag med temperaturer mellem 13 og 18 grader og en let til frisk vind fra vest og nordvest. Ved kysterne blæser der en op til hård vind.

- I løbet af weekenden vil køligere luft fra Nordsøen trænge ind over os fra nordvest. Natten til søndag får de østlige egne mest skyet vejr og spredte byger, men ellers tørt og til dels klart vejr, fortæller Lars Henriksen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik